Hvorfor føler du dig stiv, når du er smidig? Sandheden om bracing og udstrækning

Mange med hypermobilitet, HSD og hEDS kender paradokset: en vedvarende stivhed og muskelspænding i nakke, skuldre, ryg og baller. Du strækker grundigt ud, men det hjælper ikke, eller det bliver ligefrem værre dagen efter.

Stivheden skyldes ikke, at musklerne er fysiologisk for korte. Den skyldes, at centralnervesystemet spænder musklerne op for at beskytte dig.

Passiv og aktiv stabilitet: Hvorfor »låser« kroppen?

• Passiv stabilitet kommer fra knogler, ledkapsler og ledbånd. Dette væv sætter den mekaniske yderste grænse for leddets bevægelse og giver det normale, faste stop.
• Aktiv stabilitet kommer fra muskler og sener, styret af hjerne og rygmarv.

Ved hEDS og HSD betyder genetiske variationer i kollagen og bindevæv (Malfait et al., 2017; Castori et al., 2017), at ledbånd og kapsler er mere eftergivende, og at leddet mangler sin mekaniske stopklods. Centralnervesystemet opfatter den løse situation som en vedvarende trussel: Hjernen frygter subluksation eller små skader på kapslen (Kolby, 2020).

Hjernen kompenserer ved at sende en konstant strøm af signaler til musklerne omkring leddet om at spænde op (Engelbert et al., 2017; Simmonds, 2022). Det kaldes bracing eller kompenserende muskelhypertonus. Musklerne fungerer som et levende korset omkring de løse led.

Hvad sker der i en muskel, der bracer?

Når en muskel holder en statisk spænding døgnet rundt, sker der tre ting:

1. Lokal iltmangel

Sammentrækningen klemmer de små kapillærer sammen, så blodgennemstrømningen falder, og musklen får mindre ilt og næring (Kolby, 2020).

2. Ophobning af affaldsstoffer

Laktat og brintioner er ikke i sig selv »affald«. Ved dynamisk træning virker de som signalstoffer, der stimulerer opbygningen af muskelvæv og nye kapillærer. Men ved statisk bracing kan de ikke fjernes, fordi cirkulationen er klemt af. De hober sig op, sænker pH-værdien og irriterer smertereceptorerne (Simmonds, 2022).

3. Konstant muskeltræthed

Musklen får aldrig hvile (Kolby, 2020; Rombaut et al., 2012). Alligevel slipper hjernen ikke spændingen, fordi den frygter, at leddet ellers giver efter. Resultatet mærkes som en stiv, øm og hård muskel.

Hvorfor udstrækning ofte gør ondt værre

Kliniske vejledninger og forskningsbaserede retningslinjer fraråder kraftig udstrækning og smidighedstræning til hypermobile (Kolby, 2020; Baslund, 2024). Det skyldes en kædereaktion:

• Overstrækning af det svage bindevæv. Stræk i yderstillingen belaster også ledbånd og kapsler, hvilket kan give mikroskader og øget instabilitet (Kolby, 2020).
• Beskyttelsen forsvinder. Når en spændt muskel tvinges til at give slip i yderstillingen, forsvinder den bracing, hjernen har bygget op for at beskytte leddet.
• Rebound. Hjernen tolker det pludselige kontroltab som en akut trussel og reagerer inden for timer med en endnu kraftigere spænding.

Derfor er du ofte stivere, ømmere og mere ustabil dagen efter.

Hvad gør vi i stedet?

Målet er ikke at tvinge musklerne, men at sænke centralnervesystemets oplevelse af trussel (Engelbert et al., 2017; Simmonds, 2022). I fysioterapien arbejder vi ud fra fire principper:

1. Træning i neutralzonen

Vi bevæger os i leddets midterområde, hvor kapsel og ledbånd ikke belastes, og leddet er centreret. Hjernen lærer, at bevægelsen er tryg (Simmonds, 2022).

2. Muskelpumpe-effekten

Rolige, dynamiske bevægelser med lav modstand i stedet for statiske hold. Den rytmiske sammentrækning og afslapning virker som en pumpe, der sender frisk blod ind og fører affaldsstofferne ud. Smerte og stivhed dæmpes (Kolby, 2020).

3. Aktivering af de dybe stabilisatorer

Kroppen bracer ofte med de store, overfladiske muskler, fx øvre trapezius eller lænderyggens strækkere. De dybe, lokale muskler tæt på leddet skal vækkes (Engelbert et al., 2017). Når de tager deres del af arbejdet, registrerer hjernen stabilitet og skruer ned for spændingen i de overfladiske muskler.

4. Genoptræning af ledsansen

Elastisk bindevæv giver upræcise signaler om leddets position (Engelbert et al., 2017). Kontrolleret bevægelse og berøring kan skærpe signalerne, så hjernen ikke længere behøver at låse musklerne.

Konklusion

Stivheden er ikke kroppens forsøg på at genere dig, men på at beskytte dig. Løsningen er ikke hård udstrækning ud i yderstillingerne (Kolby, 2020), men tryg, dynamisk kontrol i neutralzonen. Så kan centralnervesystemet skrue ned for spændingen, og ilt og blod kan igen cirkulere frit i musklerne (Engelbert et al., 2017; Simmonds, 2022).

Det er netop principperne bag Hypermobilitetsholdet.